Projekt- og implementeringskonsulent

Dit fokus: Erhvervs- og landbrugsmæglere
Arbejdssted:
Kingosvej 1B, 2630 Taastrup

Vil du være med til at forme fremtiden for ejendomsmæglerbranchen?

Vi har i mange år sat standarden for software til ejendomsmæglere – og nu har vi taget et kæmpe skridt: Vi har lanceret en helt ny SaaS-platform, der samler alt, en moderne mægler har brug for. Fra sagssystem og dokumenthåndtering til workflow, kundeunivers, rapporter og websites – alt sammen 100% responsivt og integreret med Office365.

Kort sagt: Vi gør mæglerens hverdag smartere, hurtigere og mere effektiv 🚀

Boligdelen kører for fuld kraft – nu er tiden kommet til, at erhvervs- og landbrugsmæglerne skal have samme kærlighed.

Fundamentet er på plads, og nu handler det om at få de sidste detaljer helt i mål:

  • Fuldt dække formularbehovet

  • Finjustere processtyringen og fleksibiliteten

  • Sikre, at platformen rammer erhvervsmæglernes hverdag perfekt

Derfor søger vi en dedikeret projekt- og implementeringskonsulent, der kan tage styring på opgaven sammen med vores største erhvervskunde Nordicals, og efterfølgende udrulle succesen til resten af markedet.

Dine primære opgaver:

  • Analysere og forstå forretningsprocesser hos erhvervs- og landbrugsmæglere

  • Omsætte kundebehov til konkrete krav og opgaver for vores Product Team

  • Deltage aktivt i implementeringsprojekter – fra behovsafdækning til succesfuld go-live

  • Sparre med kunderne om bedste praksis i brugen af vores platform

  • Bidrage periodisk i support og salgsaktiviteter for at sikre sammenhæng i kundeoplevelsen

Dine kompetencer og erfaring:

  • Erfaring med projektledelse og implementering af IT-løsninger – gerne SaaS

  • Stærk forståelse for forretningsprocesser, gerne fra ejendomsmæglerbranchen eller beslægtede brancher (f.eks. finans, leasing, landbrug, erhvervsejendomme)

  • Du trives med kundedialog, workshops og formidling – både mundtligt og skriftligt

  • Du kan balancere mellem forretningsforståelse og teknisk indsigt

  • Du arbejder struktureret, tager ejerskab og er god til at få tingene gjort

  • Har du erfaring med Office365-integrationer, workflow eller formularsystemer, er det et plus

Vi tilbyder:

  • En nøgleposition i et ambitiøst softwarehus, der er midt i en spændende vækstrejse

  • Mulighed for at påvirke udviklingen af fremtidens platform til ejendomsmæglere

  • Et engageret team af kolleger, der brænder for at skabe værdi for vores kunder

  • Fleksibilitet i arbejdsform – og en kultur med højt humør, frihed og ansvar

Interesseret?

Send din ansøgning og CV til job@cb.dk vi behandler ansøgninger løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Tina Ørholm, 22401700.

Gruppe der holder hænder sammen i et team-building øjemed.