Brænder du for marketing, tech og AI, og vil du være med, hvor det sker lige nu?
Vi har i mange år sat retningen for software til ejendomsmæglere, og nu har vi taget et kæmpe skridt: Vi har lanceret en helt ny SaaS-platform, der samler alt, en moderne mægler har brug for. Fra sagssystem, dokumenthåndtering og workflow til kundeunivers, rapporter og websites. Alt sammen 100% responsivt og integreret med Microsoft 365. Kort sagt: Vi gør mæglerens hverdag smartere, hurtigere og mere effektiv.
Og nu er AI for alvor rykket ind. Mæglerne kan allerede i dag få skrevet boligtekster med AI, chatte med deres egne sager, finde servitutter automatisk og få hjælp til at blive fundet både på Google og i AI-søgninger (SEO og GEO). Vi åbner også platformen op, så mæglerne kan koble deres egen AI-assistent på, fx Claude, ChatGPT eller Gemini.
På marketingsiden har vi integration til både Canva og AI-agenter. Mægleren kan nemt bruge data fra sagen i sit materiale, og med AI-agenterne kan mægleren beskrive, hvad der skal laves, og få flot materiale tilbage, som kan sendes direkte retur i systemet. Dertil kommer toptunede websites og annoncering på Facebook, Instagram, TikTok, LinkedIn og Google. Og der kommer hele tiden mere til.
Vi er allerede helt vildt stærke på markedsføring, og mæglerne har for alvor fået øjnene op for det. Efterspørgslen er enorm, og vi kan simpelthen ikke følge med. Derfor søger vi en ny kollega, der vil være med til at give mæglerne den hjælp, de efterspørger.
Så er det måske præcis dig vi søger! 👋🏼
Her kommer du ind i billedet som Marketing- og AI-konsulent 💪🏼
Du bliver en del af vores marketingteam og kommer til at arbejde tæt sammen med vores marketingansvarlige Annemette. Sammen sørger I for, at mæglerne får mest muligt ud af alle de nye muligheder, og at vores egen markedsføring står skarpt.
Har du allerede nogle års erfaring, får du hurtigt dine egne kunder og projekter og plads til at præge, hvordan vi gør tingene. Er du i starten af din karriere, får du en god oplæring og masser af sparring, og ansvaret vokser i takt med dig. Rollen formes efter, hvem du er.
Du kommer til at:
hjælpe mæglerne godt i gang med marketing- og AI-værktøjerne
drive og følge marketingprojekter til dørs
bidrage til vores egen markedsføring og branding
Dine opgaver bliver bl.a.:
Websites
Bygge og tilpasse mæglerhjemmesider i vores eget CMS
Erfaring med WordPress, Umbraco eller lignende er et plus
Canva og SoMe
Hjælpe mæglerne med at få mest muligt ud af Canva-integrationen
Hjælpe kunder med kampagner på fx Facebook og Instagram via platformen
Vise og guide mæglerne i, hvordan de bruger værktøjerne
AI
Hjælpe mæglerne med at bruge AI-agenter og AI-værktøjer i hverdagen, fx til boligtekster, opslag og marketingmateriale
Vise mæglerne, hvordan de beder AI om det rigtige, så de får det bedste materiale ud af det
Lave vejledninger og guides til, hvordan man kommer i gang
Holde øje med nye muligheder og komme med idéer til, hvordan AI kan gøre mæglernes marketing bedre
SEO og synlighed
Gøre mæglernes hjemmesider lettere at finde på Google og i AI-søgninger
Vores egen marketing
Være med til at holde vores egne kanaler skarpe: website, SoMe og branding
Hvem er du? 🥸
Nysgerrig, kreativ og glad for at lære nyt
Kan lide at hjælpe andre og tale med kunder
Har interesse for marketing, tech og AI, og bruger allerede selv ChatGPT, Claude eller lignende
Kan holde styr på flere ting ad gangen og kan lide at gøre tingene færdige
Måske har du flere års erfaring med digital marketing, SoMe eller websites. Måske er du nyuddannet eller på vej ud. Begge dele er velkomne. Det vigtigste for os er dit drive og din lyst til at udvikle dig
Hvad vi tilbyder 🎒
Et ambitiøst og passioneret team, hvor du får lov til at sætte dit præg
Plads til at bruge din erfaring, eller en god start med oplæring og fast sparring, hvis du er ny
Masser af læring inden for marketing, tech og AI i en branche, der er i fuld gang med at forandre sig
Indflydelse på fremtidens marketing- og AI-værktøjer til ejendomsmæglere
Frihed under ansvar og mulighed for faglig udvikling
En arbejdsplads med både seriøsitet, humor og godt sammenhold, hvor ordentlighed er i højsædet
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og dit CV til job@cb.dk. Du er også velkommen til bare at skrive et par linjer om, hvorfor du gerne vil være med. Vi glæder os til at høre fra dig!